Viser opslag med etiketten Chokolækkerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokolækkerier. Vis alle opslag

torsdag den 2. august 2012

Shopping... I den danske sommer

Nu hvor sommeren er som forventet, regnvejrsfuld! Så er det da heldigt at man kan shoppe sig til varmen ;)

Har fået købt en masse lækre sager her på det seneste. Især til tøsebarnet..... 
Var i babysam i søndags med min veninde, og havde sagt til manden min at jeg liiiige ville købe den der sengehimmel vi havde snakket om (læs, jeg havde valgt og sagt at det var den det blev!!)
Endte med at komme hjem med en sæk fuld af lækre tilbudsvare! Havde købt for over 1200 kr, men pga. udsalg sparede jeg over 600,-! Så manden fik først et chok, indtil jeg fortalte rabatten ;)


[Er de ikke for søde? Eller som min mormor siger "frække"!?] 

Købte disse fine kasser til værelset, synes de er ret fede. Rema1000 til 39,-!



OG OG OG... Når nu man skal hygge og bruge tiden inde en del, så faldt jeg lige over en Frellsen chokolade butik og måtte have lidt godter med hjem... Mmmh.. De ER bare gode de flødeboller. Uf.. Især de hvide med hindbærskum.....
I bøtten er der mandler overtrukket med chokolade og lakridspulver. ELSKER dem!



tirsdag den 3. juli 2012

Djævle cupcakes!

Og de er med sikkerhed djævlens værk! Virkelig syndige... Og knald hamrende gode.

[Djævle cupcakes]
Ca. 12 stk

50 g blød margerine
115 g brun farin
115 g mel
2 store æg
25 g usødet kakaopulver
½ tsk natron

Piskes sammen til en ensartet masse.

1,2 dl cremefraise 18 %

Vendes i med en ske....
Kommes i forme.

Chokoladecreme:

100 g mærk chokolade
2 spsk sukker
1½ dl cremefraise

Smelt chokoladen over vandbad og lad den stå lidt. Pisk sukker og cremefraise i. Lad den køle lidt.

Kagerne skal have ca. 15-20 min i ovnen ved 180 grader. 
Pyntes med cremen når de er kølet lidt af.

tirsdag den 3. januar 2012

Mmmh.. Chokolade!

MUMS.. Chokolade er altså en god god ting at have i skabet (og i maven!)

Arbejder for kommunen og der er valget til julegave altid vin eller chokolade. Da jeg ikke kan lide vin ender det altid med chokoladen og det er som regel vellykket ;)
I år var det denne fine sag..



En ganske udmærket chokolade.. Som fortjente et lille indlæg så alle bloggere kan blive fristet ;)

mandag den 2. januar 2012

En god dag :)

Med massere af mindre ærinder. I dag sov jeg lidt længe efter at have kørt manden afsted MEGET tidligt ;) Skønt at vågne op og være godt udhvilet! Det er vel om at udnytte at man går hjemme og laver opgave.

Først på dagen fik jeg handlet lidt ind og derefter gik jeg igang med at røre fars af både kylling og svinekød. Fik kogt kødboller til suppe og lavet kyllingedeller. Resten af farsen ligger klar til at blive lavet til farserede porre imorgen. Så fik jeg lavet en ordentlig skålfuld kold kartoffelsalat. Det er svigermors opskrift, den BEDSTE i hele verden synes jeg! Den kommer lige her...

1kg kartofler (skrællet og skåret i tern)
Kartoflerne koges, men ikke helt møre. Hellere lidt hårdere end bløde! (ca. 15 min)

1 kop cremefraise og 1 kop mayo blandes sammen. 1 tsk. salt og ca. 1 tsk. karry røres i. Riv en smule løg og kom i, ikke meget, bare til lidt smag. Jeg plejer bare at gøre det til på øjemål det hele ;)


Jeg lavede lidt bachelor opgave mens jeg spiste frokost, så var samvittigheden da lidt i orden for i dag...
Så blev manden hentet, vi spiste og hyggede os lidt, hvorefter jeg lige måtte et smut forbi min chef (en fantastisk kvinde der har ageret som mor for mig de sidste 7 år!) Hun ejer også en gårdbutik der forhandler en masse spændende krydderi, The, brugskunst osv. Og sørme om ikke jeg fik en lille bitte gave af hende! Skønne kvindemenneske <3


En ret fed (og stor) æske med forskelligt the. Det er bare rigtig god the! Fik lige en kop hos hende. Som der står på the brevet "balm for the soul" og det er korrekt  beskrevet.
Til theen, tror jeg at jeg vil have et stykke chokolade. Fik en chokolade med CHILI i værtindegave i lørdags, den er ret god, prøv den...


Så nu vil jeg læne mig tilbage og se film med manden min. Vi skal se en af de helt gamle film, med *min søsters børn', en true klassisker. Hav' en god aften derude..

torsdag den 29. december 2011

Nytårs cupcakes..

Fik sådan ene lyst til chokolade cupcakes, så det endte med en portion til os selv også bliver kærestens medarbejdere forkælet med et par nytårs cupcakes imorgen. Mon ikke de falder i god jord?!
Man kan ikke så godt se det på billedet, men der er glimmer i vaniliecremen.. Lige for at være lidt nytårs agtig :)

mandag den 26. december 2011

Mandagens gøremål..

Mandagen er gået med rengøring (det trængte virkelig!) Nedrivning af julepynten og bare nussen rundt herhjemme. :)
Jeg har for første gang lavet boller i karry, det smagte godt, selvom det ikke er min livret. Manden ville dog gerne have det, og jeg kan sagtens spise det :) Han er ramt af den dødsens farlige sygdom "forkølelse"!!!! :P Så lidt forkælelse skal der til.

Nå, men her er dagens ret. Boller i Karry. Brugte en opskrift jeg fandt på min arla app! ;) Vi fik selvfølgelig ris til..


Her til aften fik jeg lige lyst til at bage lidt.. Så har lige bagt chokoladeboller og lidt almindelige boller. Mmmmh.. Glæder mig allerede til at skulle spise en imorgen tidlig! Mmmmh..

Chokoladebollerne:
 Og de almindelige:
Opskriften er fra denne bog fra Amo...

Nu er det vist tid til at slå popoen i sædet og slappe af for i dag! :) God aften derude...

torsdag den 1. december 2011

Glædelig 1. December

Så blev det endelig 1. December. Hvilket også betyder at det igår var d. 30 November, nemlig min fødselsdag! ;) Den blev fejret med en god omgang mad på Bones og ellers bare rolig hygge med manden. Fik af ham en fin juledekoration og en weekend, og jeg må bestemme hvorhen :)

Nu nærmer julen sig også og det er altid hyggeligt i december. Julepynt, julemad osv. Det eneste jeg stresser lidt over er min bachelor opgave, men som altid når jeg det nok ;) Igår lavede jeg havregrynskugler. Mmmmh.. Og i dag vil jeg lave lidt marcipan konfekt.


GLÆDELIG 1. DECEMBER!

søndag den 23. oktober 2011

Chokolade på 1. klasse!,

Og det er virkelig 1. klasses chokolade kunst det her!!!

På TLC køre der en serie af forskellige kagebagere og lign. men det her er virkelig fantastisk og FLOT! Gid jeg kunne få lavet min bryllupskage der. (Når jeg engang skal giftes selvfølgelig)

http://www.tlcdanmark.dk/programmer/chokolade-paa-1-klasse

Det er så fantastisk at de kan lave det, og at de bare er flotte gang på gang disse kager. WAUW siger jeg bare, måtte lige dele det med jer.

onsdag den 12. oktober 2011

Chokolade/marcipan muffins

Forsøgte mig med en opskrift på chokolade/marcipan muffins fra Amo's bagebog (årstiderne)
Gode er de, men jeg ville nok spise dem med en klat vanilieis eller noget cremefraise. De er noget søde i det, men alligevel gode. :)


Og se nu bare der, det holder! :P



søndag den 4. september 2011

Cupcakes med toblerone

Tænkte lige, hvorfor ikke komme en super god gang toblerone i en cupcake? Så det forsøgte jeg mig lige med og med stor succes. Mmmh.. De er lækre.


Opskriften på disse cupcakes er: (ca. 8 store)
100 g blød smør
100 g sukker
2 store æg
100 g mel
1 tsk bagepulver

100 g chokolade (jeg brugte toblerone)

Kom det hele i en skål og pisk. Hak chokoladen i grove stykker og kom den i dejen. 
Bages i ovn ved 180 grader, i ca. 15 min.