fredag den 10. februar 2012

Fredags hygge, ad libitum!

Der gik ren hygge i den herhjemme i dag. Kæresten nyder det sidste af sin ferie, før han starter på mandag og jeg går jo herhjemme stadig... Havde set en opskrift på nougat muffins i en madklub på nettet og de skulle prøves. Der lå alligevel lidt nougat og kukkelurede i skabet fra jul af.
Opskriften var fra Odense marcipan, men jeg lavede den lidt efter eget hoved, da jeg synes dejen blev tynd ellers.

Der blev til over 20, små muffins..

125 g smør
70 g kakaopulver
125 g nougat
4 æg
300 g sukker
2 dl mælk
250-300 g mel
2-3 tsk kanel
2 spsk bagepulver
Evt. en omgang hakket mørk chokolade (jeg kom det ikke i)

Smelt smøret og kom nougat og kakao i. Lad det køle..
Pisk æg og sukker til en æggesnaps og kom mælken ved.
Kom mel, bagepulver og kanel ved og bland kakaoblandingen i også. Kom evt. hakket chokolade i...

Jeg bagte dem i ca. 15 min. ved 200 grader. Toppede i dag med almindelig glasur da det var hvad der fandtes i skabet, men tror at en god topping af en art, med lidt pynt af marcipan vil være fantastisk på!


Til aften blev det hjemmelavede burgere. Altså så hjemmelavede var de nu heller ikke, nok nærmere hjemmesamlede ;) Bollerne var durumboller fra føtex og ellers fyldt med økologisk lækkert oksekød, salat, agurk, gulerod, lidt ketchup og hellmanns mayo. Mayo'en er et MUST i min burger... Mums... 



Den var helt god den burger! Ikke dårligt sådan en fredag... Om lidt vil vi se film og nyde et par muffins og måske der ryger en skumbanan ned.. Jaja, sund mad igen imorgen.

Starter på noget nyt "arbejde" imorgen. Det er ikke som sådan et job, men nærmere "gør-noget-godt-for-et-barn-projekt", hvor jeg skal være sammen med et barn til en fritidsaktivitet. Jeg glæder mig til at møde dette barn og komme igang!

GOD WEEKEND!

2 kommentarer:

Kathrine sagde ...

MUMS! Den burger ser SÅ god ud :)

God weekend!

Annesette sagde ...

Den var SÅ god ;) Snasket på den gode måde.. Og gulerødderne fungerede ret godt i..